|
Vores skoler er forholdsvis små og overskuelige og vi har specialiseret os i at undervise i det spanske sprog og kultur. Vores unge kvalificerede lærere taler alle spansk som modersmål og er derudover i besiddelse af akademisk træning og erfaring i at undervise i spansk som fremmedsprog. Vores fælles mål er at alle vores sprogstuderende, udover at have et behageligt ophold, oplever at det faktisk er sjovt at lære sprog når det ikke kun drejer sig om grammatik.
De korteste kurser vi tilbyder er på to uger, men kan uden problemer fortsætte over 3, 4, 5, 6, 8, 10, 12 uger (se den medfølgende termin- og prisliste). Det er dog nødvendigt for os at vide hvor lang tid de enkelte har tænkt sig at blive før de starter på kurset. (Om kurset derefter kan forlænges er op til den enkelte skoles regler).
Man kan vælge imellem: standardkursus, intensiv-plus-kursus, specialundervisning og enkeltundervisning. Det vil også være muligt at arrangere specialundervisning for grupper med samme kundskaber, som måtte ønske at studere specielle emner (teknisk sprogbrug, eksamensforberedelser m.m.).
Til hver kursustermin tilbyder vi fem forskellige niveauer,- fra begyndere til perfektionskursus. Efter behov deler vi op i mellemklasser. Den enkelte deltager skulle herigennem blive "samlet op" fra det niveau hvor han eller hun befinder sig i øjeblikket.
Den som lærer spansk vil naturligvis også gerne anvende sine erhvervede kundskaber,- hvilket netop er muligt gennem et sprogophold i Spanien. Vi beskrænker os derfor ikke blot til at formidle den korrekte grammatik, leksik og fonetik. Kurset er i første omgang kommunikativt indrettet og om muligt handlingsorienteret: rigtig forståelse og situationsberettiget samtale er førsteprioritet.
Send os venligst ekstra detaljer hvad angår dine specifikke behov, da det vil give os lidt tid til at organisere passende løsninger for dig eller din gruppe.
Regelmæssig deltagelse i sprogkurset berettiger til et skriftligt bevis på at have gennemført kurset, som man vil modtage ved kursets afslutning.
Kursus 20h: (intensivt kursus) Intensivt kursus består af fire daglige lektioner á 45 minutter fra mandag til fredag (undtaget de nationale helligdage). Hver gruppe vil bestå af max otte elever, så alle vil have mulighed for at deltage aktivt, mens man samtidig har mulighed for individuel opmærksomhed.
Kursus 20+5h og Kursus 20+10h Det kursus består af standardkurset plus to daglige enkeltundervisningstimer. Disse ekstratimer kan enten uddybe indhold fra gruppeundervisningen eller bestå af et adskilt undervisningsprogram, som elev og lærer selv opstiller.
Enkeltundervisning Dette kursus bestemmes af studerendes egne læremål,- det være sig feriekursus eller intensivkursus. Kursusstart, -varighed (mindst en uge) og -intensitet (fra 2 til maksimalt 8 timer dagligt) er ligeledes fleksible indenfor skolens rammer. Før kursusstart kan man tilsende os temaønsker eller emner fra studie eller arbejde på spansk. Vi vil dermed bedre være i stand til at opstille et specifikt konversationsprogram for den enkelte.
Grupper Der vil også være mulighed for at arrangere specialklasser for grupper med de samme forkendskaber og en fælles målsætning ( f.eks. eksamensforberedelser, forberedelse til udenlandsstudie, fagsprog m.m.) Hvis det skulle være ønskeligt sender vi dem gerne et kursustilbud. Kursusterminer for grupper kan efter behov arrangeres i løbet af hele året.
D.E.L.E.-diplomet D.E.L.E. står for "Diploma de Español como Lengua Extranjera", og er det eneste verdensomspændende og officielt anerkendte sproglige karaktergennemsnit. Hvis man vil studere eller arbejde i Spanien eller Latinamerika, vil D.E.L.E.-certificatet give en god balast. Hvert år i maj og november afholder det spanske kulturinstitut Cervantes eksaminer i de fleste spanske sproglige institutter samt i nogle underafdelinger i udlandet. Disse prøver findes i tre niveauer: "inicial", básico" og "superior". Forberedelseskursets varighed afhænger af den studerendes forkendskaber, det tilstræbte prøveniveau og sprogkursets intensitet.
En kort test den første dag vil, sammen med den studerendes egen bedømmelse fra Tilmeldingsskemaet, gøre os i stand til at sikre at alle elever havner i en klasse som tilsvarer hans eller hendes sproglige kundskaber. Det vil derefter senere være muligt at skifte kursus. Den følgende inddeling af kursusniveauerne er idealtypisk og orienteret efter de grammatiske kundskaber.
NIVEAU A Dette niveau er rettet mod absolutte begyndere og tilbyder en introduktion til de fundamentale elementer i det spanske sprog. Grammatiske hovedpunkter vil være: ser og estar, presente, perfecto og futuro af de regelmæssige verberd. Kommunikationsøvelser med hverdagsudtryk og rollespil indgår også i undervisningen, da dette vil gøre dig i stand til hurtigere at kunne bruge sproget i hverdagssituationer.
NIVEAU B Dette niveau er for begyndere med nogle tidligere kundskaber. I disse klasser studerer (kontrollerer) vi de elementære grammatiske kundskaber og introducerer datiderne (imperfecto og indefinido). Hovedvægten bliver lagt på at øve hverdagssituationer såsom at gå på indkøb, spise ude, spørge om vej. Autentisk materiale såsom lette avisartikler, tegneserier, sange og enkel litteratur vil også indgå i undervisningen. Samtaleøvelse vil styrke din selvtillid til at tage del i simple diskussioner.
NIVEAU C & D Det at lære et sprog er nært forbundet med det pågældende lands kultur, historie, samfund og politik. Af denne grund vil vi gennemgå mere komplicerede tekster, emner og undervisningsmateriale med henblik på at opbygge et autentisk billede af det moderne Spanien (og til en vis grad Latinamerika). Humor, sange, livsstil, kultur, historie, literatur, film, ordsprog og sproglige udtryk vil altsammen udgøre en del af undervisningen, mens elevernes egne ideer og forslag også spiller en vigtig rolle. Udviklingen af samtalefærdigheder er af særlig betydning, og du vil kunne lære at snakke med større selvtillid i de forskellige situationer. Niveau C er for mere avancerede elever som allerede behersker simple samtaler. På dette niveau afslutter vi studierne af den fundamentale grammatik (inklusiv futuro og los perfectos) og bevæger os over i de mere avancerede aspekter såsom 'subjuntivo'. På D Niveau kontrollerer og perfektionerer vi brugen af de tidligere gennemgåede tider, bevæger os dybere ned i studiet af 'subjuntivo', samt arbejder på de betingede sætninger.
NIVEAU E
Dette niveau er designet for elever som allerede mestrer de fundamentale strukturer i den spanske grammatik, men som ikke desto mindre ønsker at forbedre sine egenskaber til at kommunikere på konversationsniveau. De studerende vil være i stand til at diskutere selvvalgte emner med deres lærere udfra hvad de selv skulle have lyst til at tage fat på. Typiske grammatiske problemer og småfejl for ikke spanskfødte samt 'perifrasis verbales' vil også blive gennemgået, hvis det skulle være nødvendigt. Du vil her kunne lære at udtrykke og præcisere dine ideer og tanker, samt at give dit spanske en mere autentisk klang.
|